FAQ

Inden du starter:

Vi anbefaler, at du læser manualen igennem, før du tager din Monobuggy i brug. Hvis du har mistet din manual kan du hente den her (den er gratis).

Hvis du ikke kan finde en løsning på dit problem i manualen eller her i vores digitale FAQ kan du kontakte os via vores kontakt side.

 

Vedligeholdelse af Monobuggy:

 

Efterspænding:

 

Husk at efterspænde den store 41mm møtrik ved kronrøret (side 39 i manualen) samt efterspænde kæden med jævne mellemrum.

 

Kæde:

 

Man kan eftermontere en kædestrammer, der kan holde kæden passende stram og samtidig give en mere glidende kørsel:

 

kædestrammer til monobuggy

 

DIGITAL CAMERA

 

Kædestrammeren kan købes hos: www.cykelpartner.dk og koster  kr.160.- (den har art. nr. 10104501)

Batteri:

Monobuggy er udstyret med et blysyrebatteri (tørcelle), som ikke kræver at blive fuldt op- eller afladet hver gang det anvendes. Monobuggy batteriet har lang holdbarhed, når det er fuldt opladet. Det er en god ide, at lade laderen være tilsluttet lysnettet, når golfscooteren parkeres – også selv om batteriet er opladet. Batteriet kan ikke overlades, da opladeren automatisk slår fra, når batteriet er fuldt opladet. Batterier er dog forbrugsmaterialer og derfor vil ydeevnen automatisk falde over tid. Hvis præstationen ikke længere er acceptabel, er det muligt at bestille et nyt batteri hos din lokale forhandler eller i vores web-shop. BEMÆRK: at man indenfor de første 30 dage efter købet, har mulighed for at opgradere standard batteriet til et 24 Ah. litium batteri, mod at betale differencen på 2.500,- kr.

 

Der er en risiko for at batteriet kan beskadiges ved dyb afladning, lave temperaturer, lange inaktive perioder eller hårde stød. Skal Monobuggyen ikke anvendes i længere tid, er det vigtigt at lade batteriet op, før den gemmes væk, ligesom det er vigtigt at genlade batteriet hver 3. måned.

 

Anvend kun den oplader, der følger med scooteren til at oplade batteriet.

 

TV programmet “Kontant” har kørt en udsendelse om genopladelige Li.Ion. batterier. I udsendelsen kom det frem at nedenstående firma er specialister i at reparere Li.Ion. batterier, der af den ene eller anden grund, har mistet kraft. Prisen for en reparation, der tager ca. 3 dage, er kun ca. 500,- kr:

 

Himex, Primulavej 30,  DK-6400 Sønderborg

tlf.  7442 2070, CVR 27746799,  www.himex.dk

e-mail: info@himex.dk

 

 

Rengøring af Monobuggy:

Undgå at spule din Monobuggy, men tør i stedet rammen af med en fugtig klud. Fodpladen, der dækker batteriet, rengøres bedst med en børste og eftertørring med en tør klud. Batteri og øvrige elektriske komponenter bør ikke komme i kontakt med vand.

 

Reparation af Monobuggy

 

Hjemmereparationer:

I forhold til garantien tillader vi, at du selv skifter dine sliddele. Sliddele er defineret som værende de dele, der sælges i vores webshop. Hvis du forsøger at reparere dele af scooteren, som ikke er defineret som sliddele eller udskifter en sliddel med en uoriginal del, bortfalder garantien.

 

Værksteder:

Hvis din Monobuggy skal repareres, anbefaler vi, at du benytter dig af et godkendt værksted. For oplysninger om godkendte værksteder, kontakt os på vores  kontakt side.

 

Garanti: 

Har du brug for hjælp med din garanti, kontakt os via vores kontakt side. Husk at påføre dit ordrenummer eller det serienummer der er præget i rammen under fodpladen, sammen med henvendelsen.

Skriv et svar