03/9/15
DSC_0065

VEDLIGEHOLDELSE AF LITIUM BATTERIER

Vedligeholdelse af litium batteri

 

Vedligeholdelse af litium batteri                                 

 

Opladning:

  • Aflad aldrig batteriet fuldstændigt, men husk at sætte dit batteri i laderen efter HVERT brug, også selvom du kun har spillet få huller. Det ødelægger cellerne at køre batteriet helt i bund.
  • Det er utrolig vigtigt, at lade på batteriet HVER gang scooteren er blevet brugt, også selvom det blot er få km der er kørt. Batteriet skal slat lades så meget som overhovedet muligt.
  • Batteriet må ikke blive siddende i laderen, når det er færdigt opladet. Er batteriet fuldt opladet, skal det tages ud af ladestikket.
  • Hvis der ikke bliver ladet på batteriet, eller bruges batteriet sjældent, bliver batteriet dovent, dette betyder at distancen på en opladning bliver mindre og mindre, batteriet kan ikke køre så langt længere på en opladning, Den bedste løsning på dette er, at begynde at bruge batteriet, så det kan få lov til at vokse sig stærkt igen, og det kan kræve imellem 10 & 20 opladninger. Hvis dette ikke hjælper, kan Himex  reparere det, hvis cellerne ikke har taget skade af manglende opladning.
  • Oplades samt opbevares i stuetemperatur
  • Læg/opbevar aldrig batteriet på en radiator eller på gulvvarme, heller ikke når det oplades.

Har batteriet været ude i frost mere end 10 minutter, så vent 1 time med at lade på det, når du tager det med ind.

 

Opbevaring af batteriet:

Efterlad aldrig batteriet i

  • frostvejr
  • regn
  • bagende sol

Opbevares tørt og i stuetemperatur

 

Behandling af batteri samt scooter:

  • Vær altid stille og rolig når batteriets lade stik sættes i, og når batteriet monteres/afmonteres, da det er fin elektronik der ikke tåler at blive behandlet hårdt.
  • Sørg altid for når scooteren parkeres, at den står godt og fast.
  • Tjek derfor støttebenet da scooteren derved står langt bedre fast igen.

Det sker ofte hvis scooteren vælter, bliver bl.a. elektronikken i batteriet slået i stykker, samt plastikken i batteri kassen får små revner og så er batteriet ekstremt sårbar over for fugt og regn.

 

Kapacitet:

  • Når det begynder at blive koldt i vejret, kan man være udsat for, at scooteren ikke kan køre så langt som den plejer på en opladning.
  • Sørg altid for at scooterens hjul kører nemt rundt, da et eller 2 defekte/slidte hjul lejer, eller en bremse der hænger, tager enormt meget energi fra batteriet, og derved kører batteriet meget kortere på en opladning.
  • Kæden skal ligeledes altid være pæn og velsmurt.

Hvad betyder slat ladning:                                                                                                   

  • Det betyder at man skal lade på sit batteri efter HVERT brug, også selvom det kun er få km man har kørt. Batteriet sættes i laderen i stuetemperatur, indtil det atter er fuldt opladet, og tages derefter straks ud af laderen.
  • Brug evt. et tidsur til at sørge for at der slukkes for laderen når batteriet er opladet (det forlænger levetiden)

 

Transport af scooteren

  • Hvis scooteren transporteres bag på en bil, tages batteriet ud af holderen og opbevares separat i bilen.

 

Komplet ny cellepakke:

  • Hvis du har fået en helt ny komplet cellepakke i dit batteri, skal du være opmærksom på at batteriet først når sin fulde styrke efter 15-20 opladninger. Aflad aldrig batteriet fuldstændigt, men husk at sætte dit batteri i laderen efter HVERT brug også selvom du kun har kørt få km. Det ødelægger cellerne at køre batteriet helt i bund.

 

Skiftet enkelte celler eller en/ flere cellepakker:

  • Hvis du har fået skiftet enkelte celler eller en/ flere cellepakker i dit batteri, skal du være opmærksom på at batteriet først når sin fulde styrke efter 15-20 opladninger. Aflad aldrig batteriet fuldstændigt, men husk at sætte dit batteri i laderen efter HVERT brug også selvom du kun har kørt få km. Det ødelægger cellerne at køre batteriet helt i bund.

 

Behandling af batteri efter reparation samt udskiftning af cellepakke:

  • For at reparationen skal have den ønskede effekt, er det yderst vigtigt at overstående følges nøje.
  • Batteriet skal bruges flittigt samt slat lades efter hvert brug, og tages straks ud af laderen, når det er fuldt opladet.
  • Det ødelægger cellerne, at køre batteriet helt i bund/tomt.

 

 Åbningstider for forretningen : Man til fredag fra 11.00 til 17.00  Lørdag og søndag LUKKET

Himex   –   Primulavej 30   –   6400 Sønderborg   –   info@himex.dk   –  CVR 27746799   

Telefontid mandag til fredag kl.12-15 på Tlf. 74422070

skriv meget gerne en mail