1 januar 2025 overtog jeg virksomheden, jeg har bred og lang baggrund som mekaniker/montør. Jeg forsætter med at tilbyde en høj grad af service og fleksibilitet, så I som kunderne kan føle jer sikre på, at I er godt kørende, når I har købt en Monobuggy.
Monobuggy ApS er en virksomhed, der blev stiftet tilbage i 2014. Virksomheden har specialiseret sig i produktion og salg af elektriske scootere, der er designet til at transportere golfspillere rundt på golfbanen. Monobuggy har gennemgået flere forbedringer siden den første model, som blev produceret med kædetræk.
I 2019 blev den mest populære model lanceret, som stadig sælges i hundredvis hvert år. Denne model har et stort batteri og to stærke motorer, der er integreret i hjulene, som gør at du som Golfspiller kan komme godt og trygt rundt på de forskellige golfbaner.
I 2022 blev det muligt at indregistrere monobuggyen som en knallert 45.
Monobuggy anvendes i dag på mere end 140 golfbaner i Danmark.

