07/23/16
GOLF Avisen

ARTIKEL I GOLF AVISEN JULI 2016

GOLF Avisen  Af Jens Christensen GOLF Avisen

Bjarne Nielsen fra Ølgod har udviklet en kørende hjælper til gangbesværede golfspillere

En opfindsom elværkstøjsmand fra Ølgod mellem Herning og Varde har gennem de seneste tre år udviklet en velkørende én-mands-scooter, som tilfredsstiller både den fysiske og den økonomiske formåen hos golfspillere med gangbesvær.

Bjarne Nielsen hedder manden, der har arbejdet med og forbedret scooteren med navnet Monobuggy siden 2013, hvor han introducerede den på Dansk Golfshow på Ferie For Alle-messen i Herning.

– Jeg har altid interesseret mig for og handlet med elværktøj, idet jeg  mange år har været skandinavisk agent for japansk elværktøj af mærkerne Hitachi og Makita, fortæller Bjarne Nielsen. – Jeg havde også et kinesisk agentur, Worx,  og den forbindelse gav mig ideen til at videreudvikle en populær kinesisk én mands-trafikscooter til golfbanebrug. Jeg rejste efterfølgende rundt til forskellige kinesiske scooterfabrikker sammen med en kinesisk forretningsforbindelse for at finde den rette producent med hensyn til kvalitet, og da jeg havde fundet en sådan i Shanghai, fik jeg min golfscooter EU-registeret og designpatenteret, inden jeg gik i gang med produktionen.

170 scootere i år

Præsentationen af Monobuggy på Dansk Golfshow/Ferie For Alle i februar 2013 resulterede i et salg af 90 eksemplarer samme år, og siden er det bare gået fremad for Bjarne Nielsens opfindelse, som har solgt alle de scootere, han har bestilt hjem. Dét skal han gøre fire måneder, før han modtaget en container med med, idet produktionstiden lyder på to en halv måned, hvortil kommer en transporttid med skib fra Kina til Danmark på halvanden måned.

– I år har jeg bestilt halvanden container med i alt 170 scootere, hvoraf 50 dog går til en hollandsk agent, som selv har henvendt sig til til mig for at blive distributør i Benelux-landene, efter han havde opdaget mit produkt på internettet, forklarer Bjarne Nielsen, som også har fundet en finsk distributør, som han mødte på en golfrejse til Tyrkiet, og som straks blev meget begejstret for scooteren.

– Til oktober præsenterer jeg min Monobuggy for det svenske golfpublikum på den årlige golfmesse i Malmö, og jeg forventer, at messen fører til en svensk forhandler fra næste sæson.

Mange forbedringer

Bjarne Nielsens optimisme med hensyn til fremtiden skyldes ikke mindst, at han har forbedret scooteren år og år siden premieren i 2013. F.eks. har den fået en ny kulfri motor med forbedret trækkraft, en ændret kontrolboks med forbedret styring af hastighed, et  forbedret lithium-batteri med længere levetid, en ny kæde og forstærkede kædestrammere, en forbedret affjedring for og bag, nye bremser og en ændret gearing med øget trækkraft. Årgang 2016-modellen af Monobuggy kan køre med en fart fra 3 til 15 kilometer i timen.

– Mange gangbesværede golfspillere er kede af at køre alene i en buggy til to personer, fordi de synes, at de så går glip af det sociale selskab med medspillerne. Med min Monobuggy kan de trille af sted ved siden af de gående medspillere og bevare kontakten til disse gennem hele runden, lyder det fra Bjarne Nielsen, som også har et andet godt salgsargument til fordel for én-mands-scooteren sammenlignet med to-mands-buggyen – nemlig prisforskellen. En komplet klargjort Monobuggy koster kun 12.500 kroner – en fjerdedel af en ny to-mands-buggy. Dertil kommer, at scooteren kan foldes sammen, så den fylder minimalt i en personbils bagagerum.

Golfscooteren fra Ølgod kører allerede i et halvt hundrede danske golfklubber – udelukkende via mund-til-mund-markedsføring. Det tyder på en lys fremtid for Monobuggy – gangbesværedes hjælper til et forlænget golfliv, når de ikke mere kan gå en golfrunde med en trolley.

FAKTA

www.monobuggy.dk

Bjarne Nielsen, Rosenparken 4

6870 Ølgod

info@monobuggy.com

03/30/16
trnasport af Monobuggy 3

TRANSPORT AF MONOBUGGY GOLF SCOOTER

Opfindsomme kunder har fundet en fin løsning til transport af

golf scooteren. Det giver mere plads inde i bilen til golf-bags og trolleys.

Transport af Monobuggy Transport af Monobuggy 2 trnasport af Monobuggy 3

Holderne er oprindelig beregnet til transport af 2 Mountainbike’s og kan bl.a. købes hos T. Hansen

for ca. 1.000,- kr.

02/12/16
2016 Monobuggy

HER VISER VI NOGLE AF DE MANGE FORBEDRINGER PÅ DEN NYE 2016 MODEL MONOBYGGY

 

05/5/15

ANSVARSFORSIKRING PÅ MONOBUGGY

Der er en del kunder der har spurgt om det er muligt at få en ansvarsforsikring

på en Monobuggy golfscooter, og da der allerede er en af vore kunder der har

fået dette hos et anerkendt forsikringsselskab, har vi fået lov til at lægge en

kopi af forsikrings-policen ind på hjemmeside, så alle har mulighed for at

bruge dette som argument overfor deres forsikringsselskab.

Ansvarsforsikring
Ansvarsforsikring betingelser

03/9/15
DSC_0065

VEDLIGEHOLDELSE AF LITIUM BATTERIER

Vedligeholdelse af litium batteri

 

Vedligeholdelse af litium batteri                                 

 

Opladning:

  • Aflad aldrig batteriet fuldstændigt, men husk at sætte dit batteri i laderen efter HVERT brug, også selvom du kun har spillet få huller. Det ødelægger cellerne at køre batteriet helt i bund.
  • Det er utrolig vigtigt, at lade på batteriet HVER gang scooteren er blevet brugt, også selvom det blot er få km der er kørt. Batteriet skal slat lades så meget som overhovedet muligt.
  • Batteriet må ikke blive siddende i laderen, når det er færdigt opladet. Er batteriet fuldt opladet, skal det tages ud af ladestikket.
  • Hvis der ikke bliver ladet på batteriet, eller bruges batteriet sjældent, bliver batteriet dovent, dette betyder at distancen på en opladning bliver mindre og mindre, batteriet kan ikke køre så langt længere på en opladning, Den bedste løsning på dette er, at begynde at bruge batteriet, så det kan få lov til at vokse sig stærkt igen, og det kan kræve imellem 10 & 20 opladninger. Hvis dette ikke hjælper, kan Himex  reparere det, hvis cellerne ikke har taget skade af manglende opladning.
  • Oplades samt opbevares i stuetemperatur
  • Læg/opbevar aldrig batteriet på en radiator eller på gulvvarme, heller ikke når det oplades.

Har batteriet været ude i frost mere end 10 minutter, så vent 1 time med at lade på det, når du tager det med ind.

 

Opbevaring af batteriet:

Efterlad aldrig batteriet i

  • frostvejr
  • regn
  • bagende sol

Opbevares tørt og i stuetemperatur

 

Behandling af batteri samt scooter:

  • Vær altid stille og rolig når batteriets lade stik sættes i, og når batteriet monteres/afmonteres, da det er fin elektronik der ikke tåler at blive behandlet hårdt.
  • Sørg altid for når scooteren parkeres, at den står godt og fast.
  • Tjek derfor støttebenet da scooteren derved står langt bedre fast igen.

Det sker ofte hvis scooteren vælter, bliver bl.a. elektronikken i batteriet slået i stykker, samt plastikken i batteri kassen får små revner og så er batteriet ekstremt sårbar over for fugt og regn.

 

Kapacitet:

  • Når det begynder at blive koldt i vejret, kan man være udsat for, at scooteren ikke kan køre så langt som den plejer på en opladning.
  • Sørg altid for at scooterens hjul kører nemt rundt, da et eller 2 defekte/slidte hjul lejer, eller en bremse der hænger, tager enormt meget energi fra batteriet, og derved kører batteriet meget kortere på en opladning.
  • Kæden skal ligeledes altid være pæn og velsmurt.

Hvad betyder slat ladning:                                                                                                   

  • Det betyder at man skal lade på sit batteri efter HVERT brug, også selvom det kun er få km man har kørt. Batteriet sættes i laderen i stuetemperatur, indtil det atter er fuldt opladet, og tages derefter straks ud af laderen.
  • Brug evt. et tidsur til at sørge for at der slukkes for laderen når batteriet er opladet (det forlænger levetiden)

 

Transport af scooteren

  • Hvis scooteren transporteres bag på en bil, tages batteriet ud af holderen og opbevares separat i bilen.

 

Komplet ny cellepakke:

  • Hvis du har fået en helt ny komplet cellepakke i dit batteri, skal du være opmærksom på at batteriet først når sin fulde styrke efter 15-20 opladninger. Aflad aldrig batteriet fuldstændigt, men husk at sætte dit batteri i laderen efter HVERT brug også selvom du kun har kørt få km. Det ødelægger cellerne at køre batteriet helt i bund.

 

Skiftet enkelte celler eller en/ flere cellepakker:

  • Hvis du har fået skiftet enkelte celler eller en/ flere cellepakker i dit batteri, skal du være opmærksom på at batteriet først når sin fulde styrke efter 15-20 opladninger. Aflad aldrig batteriet fuldstændigt, men husk at sætte dit batteri i laderen efter HVERT brug også selvom du kun har kørt få km. Det ødelægger cellerne at køre batteriet helt i bund.

 

Behandling af batteri efter reparation samt udskiftning af cellepakke:

  • For at reparationen skal have den ønskede effekt, er det yderst vigtigt at overstående følges nøje.
  • Batteriet skal bruges flittigt samt slat lades efter hvert brug, og tages straks ud af laderen, når det er fuldt opladet.
  • Det ødelægger cellerne, at køre batteriet helt i bund/tomt.

 

 Åbningstider for forretningen : Man til fredag fra 11.00 til 17.00  Lørdag og søndag LUKKET

Himex   –   Primulavej 30   –   6400 Sønderborg   –   info@himex.dk   –  CVR 27746799   

Telefontid mandag til fredag kl.12-15 på Tlf. 74422070

skriv meget gerne en mail